No module Published on Offcanvas position
LAKE EAST MILL LABRADORS - Dronninglund - Nordjylland +45 22 25 00 26 info@lakeeastmill.dk

NYHEDER

 

 

Hilsen fra Fyn - Chili

Vi har modtaget denne dejlige hilsen fra Lake East Mill She's The One Chili, en af pigerne på Fyn:

Hej Jesper. Så har vi været til uofficiel prøve i begynderklasse.
Det gik godt., vi fik en førstepræmie og vandt rækken:-)
Det går godt her i Rolfsted, der er masser af krudt i Chili, hun er en dejlig hund som vi alle holder af:-)

Kh Fam. Kæmpe

Bumle skadet

Bumle var i aftes så uheldig under træning, at beskadige korsbåndet i det ene bagben.
Heldigvis ikke helt overrevet, men minimum 14 dages pause.
Så kan man altså godt lige være lidt sølle. Håber at han når at blive klar til WT'en i Volsted.

Bumle's B-prøve debut

Bumle fik sin B-prøve debut på regionens forårsprøve. To landmarkeringer direkte ud og hjem, derefter 20 meter fri ved fod til en lidt længere vandmarkering løst i samme stil. Så 80 meter fri ved fod til søget. Super frit søg, som løses meget tilfredsstillende. Så selve opgaverne gennemført flot. Desværre lidt uro med et par temmelig sjuskede afleveringer, bl.a med en fugl på jorden. 
De 80 meter fri ved fod, gav også nogle udfordringer, især da vi halvvejs blev bedt om lige at stoppe her i nogle minutter, da udlæggeren ikke var helt klar. Så med de ting tilsammen, måtte vi tage til takke en 2.præmie. Helt korrekt dømt, der var for meget uro. Dommeren kunne nu ellers i store træk, rigtig godt lide hvad han så. Han slutter således kritikken med følgende helhedsindtryk: 
Suverænt godt ført. Et kæmpe talent, som lige mangler den sidste ro inde ved føreren.

Mille har født seks fine hvalpe efter Swaine Nidian kaldet "Cooper".

To gule hanner, to sorte hanner og to gule tæver, født d. 30 april og altså otte uger d. 25 juni.
"Cooper" som til daglig bor hos Tanja Thorsen på Midt-Sjælland, er en stærk og smuk hanhund, 
som er særdeles højt præmieret på markprøverne, trods sin forholdsvis unge alder.

Både Mille & Cooper er glade arbejdsomme formel 1'ere, med det rigtige temperament, der gør 
at de formår at gi' den gas, når der skal arbejdes, og slappe af når det er meningen. 

Sundhed er højt prioriteret. 
Begge forældre er PRA - EIC - CNM-fri, hvilket garanterer at hvalpene
også er fri. Ligeledes har begge 0 på albuer og A-hofter med index over 100. 
Læs evt. mere omkring sygdomme under sundhed.
Se også fotos fra både det nuværende og det seneste hvalpekuld.
Det nuværende opdateres ugentligt med nye billeder.

Vi har ikke hvalpe så ofte, men når vi har, bor de inde i huset hos resten af familien, fra de bli’r født og til de rejser hjemmefra. Prægningen/socialiseringen de første 8 uger betyder kolossal meget, så familiens daglige gøremål, og ikke mindst kontakten med børn er uvurderlige erfaringer.

Ligeledes vil de blive præsenteret  for bl.a. fløjte, forskellige vildtarter, kortere ture i bil til andre terræner, heriblandt vand hvis vejret tillader det.  De hører også lidt CD med en mængde forskellige lyde fra bl.a. fyrværkeri, skud, andre dyr osv.   ja -  sågar lidt klassisk musik bli’r det også til.

Det er afgørende for os, at begge forældre er velfungerende familiehunde, da selv den mest aktive jagthund, 
i sagens natur, er familiehund i langt det meste af tilværelsen.     

Vi sælger ikke fuldstændig ukritisk, vores hvalpe til "alle og enhver". Det betyder at eventuelle hvalpekøbere må forvente, at vi ønsker at vide en smule om hvalpens fremtidige hjem, ligesom I måske også ønsker at vide mere om os.

Hvalpene sælges med:

Dansk Kennel Klub købsaftale.

Dansk Kennel Klub stambog.

Chip-mærkning.

Sundhedsattest fra dyrlægen.

Medlemskab af Dansk Retriever Klub.

Hvalpebog fra Dansk Retriever Klub.

Skriftlig vejledning vedr. den første tid.

Hvalpemappe.

Hvalpepakke med lidt udstyr.

Hvalpefoder og fodervejledning.

Hvalpene har fået:

Flere gange ormekur.

Den første vaccination.

Masser af opmærksomhed.

6 hvalpe fra Mille

Endelig er ventetiden overstået. Mille har i nat født disse seks skønne hvalpe. 
Alt forløb planmæssigt, bortset fra at vi desværre må skuffe et par stykker, 
som ønskede en sort tæve. Det blev til to gule hanner, to sorte hanner og to gule tæver. 
Som sidst tog hun det hele i stiv pote, og klarede alting selv.

 

Tanja & Cooper

Tanja & Cooper fik for alvor vist flaget til labrador's forårs arrangement i Helsingør.
Cooper leverede en overbevisende indsats i vinderklassen, og ekvipagen sluttede
allerøverst på podiet.

Total godt gået og kæmpe tillykke.

Mille på udvidet apporteringsprøve

Mille & Jesper var i går blevet lokket til at prøve kræfter med en af jægerforbundets udvidede apporteringsprøver.
En spændende prøve med mange af de elementer vi kender fra vores egne B-prøver, dog lidt anderledes bygget op.
Prøven består af tre poster, en med hårvildt, en med vandarbejde og en med fuglevildt, undervejs bliver man bedømt på forskellige parametre såsom, ro på post, markeringsevne, arbejdsglæde, dirigerbarhed, vildtbehandling, effektivitet osv. For at bestå skal man score 164 point ud af 232 mulige, dog kan man på hårvildtsposten selv bestemme, om man ønsker at apportere ræv og kanin el. to kaniner, fravælger man ræv, har man smidt 16 point, og kan dermed kun opnå i alt 216.
Da Mille aldrig har apporteret ræv, valgte vi to kaniner, forøvrigt ligesom alle andre denne dag.

På post 1 står vi således fem meter fra meget tæt skov, og får at vide, at ca. 50 meter inde i skoven ligger der to kaniner med omkring 30 meters mellemrum, værsgo at sende hunden ind for at søge. Det tog Mille ca. halvanden minut, så var begge kaniner smukt afleveret og dermed maximumpoint på alle parametre. Dejlig start.

På post 2 står vi ved bredden af sø, får derefter besked på, at ovre i sivene (ca. 60 meter) er der udlagt to ænder, men først får vi lige en markering (også and) i kanten af sivene, den skal hentes først, derefter de to dirigeringer. På vej hjem med den sidste af dirigeringerne, skydes der endnu en and som distraktion, den skal hentes til allersidst, ingen slinger i valsen alle fire fugle direkte ud & hjem, og skisme, om ikke vi scorer maximum point igen.

Sidste post foregår på en stor åben mark, hvor man får udpeget et område med to udlagte duer, men først lige en dobbeltmarkering (også duer), hvoraf den ene falder i samme retning som områdesøget, de skal hentes først, hvis man vil have fuld pointhøst.
De to markeringsduer falder meget hurtigt efter hinanden, og Mille får ikke helt præcist markeret den, som falder i retning mod de udlagte, så da hun er ved at gå lidt langt, vælger jeg at gribe ind med en hjælpende hånd, resten forløb uden problemer.
Det kostede otte point, så slutfacit blev 208 ud af 216 mulige point, hvilket lige nøjagtig var nok til at hjemføre titlen, som dagens bedste hund. JUHUU.

Det var sgu' lidt svært at få armene ned, det var jo Mille's første prøve, efter hun havde fået hvalpe.
Stor tak til Viborg Jagtforening for en pragtfuld dag i fantastisk terræn.
Herunder 3 billeder fra selve dagen.

More Articles ...